Bornholmerfærgen

BornholmerFærgen, der er en del af Danske Færger A/S, er beliggende på Bornholm.

BornholmerFærgen driver ruterne Rønne - Ystad og Rønne - Køge under kontrakt med Trafikstyrelsen om færgebetjening af Bornholm. Hertil driver selskabet ruten mellem Rønne og Sassnitz.

Der er 2 færger, der sejler mellem Ystad i Sverige og Rønne på Bornholm. Den ene færge hedder Villum Clausen, hvor der er plads til 215 biler og 1055 passagerer pr. overfart, og den anden færge hedder Leonora Christina, som er den sidst ankomne fra 2011 med plads til 359 biler og 1400 passagerer pr. overfart. 

Leonora Christina besejler ruten året rundt, mens Villum Clausen indsættes ved spidsbelastninger i f.eks. ferieperioder. 

For at komme til færgehavnen i Ystad, kan man enten køre i bil, med bus eller med tog, og der er bl.a. afgang med både bus og tog fra Københavns Hovedbanegård. Det tager godt en times kørsel fra København til havnen i Ystad.

På begge færger er der dejlige opholdsområder, cafeteria, legeområde til børnene, hvor der vises tegnefilm og en meget velassorteret shop, hvor der kan købes næsten alt indenfor slik, øl, vin og spiritus samt kosmetik, creamer, bornholmske specialiteter, gaveidéer og meget andet.

Turen varer kun 1 time og 20 minutter, og sejlturen giver en dejlig anledning til at få strukket benene og få lidt at spise, inden turen går videre. 

 BornholmerFærgen - Leonora Christina

Leonora Christina

BornholmerFærgen - Villum Clausen

Villum Clausen

 

Gå til Færgens hjemmeside





Østerlars Kirke - rundkirker på BornholmØsterlars kirke, der i middelalderen var indviet til Skt. Laurentius, er den største af Bornholms fire rundkirker og en af Bornholms mest besøgte seværdigheder. Man mener, at kirken, der er bygget af rå kløvede kampesten, blev opført ca. år 1150. Læs mere her om rundkirker
Almindingen - EkkodalenAlmindingen er en af danmarks største skove og ligger midt på Bornholm. Almindingen betyder "Alle mands eje" og kommer sig af, at Almindingen tidligere blev brugt som fællesareal for alle bønderne i området, hvor kreaturer fik lov at græsse. Læs mere her om Almindingen
Hammershus - BornholmHammershus er Nordeuropas største borgruin og også Bornholms mest besøgte attraktion. Hammershus er beliggende på en klippeknude, og hæver sig derfor storslået 74 meter over havet med stejle klipper ud mod Østersøen. Læs mere her om Hammershus