Hospital på Bornholm - Bornholms Hospital og skadestue

Bornholm har sit eget hospital, Bornholms Hospital, der er beliggende i Rønne. Her er der også en skadestue.

Skadestuen på Bornholms Hospital
Du kan selv henvende dig på skadestuen:

- Ved alvorlige og akutte skader,
livstruende situationer eller akut sygdom
- Hvis din skade er under 24 timer gammel
- Ved akut psykisk krise

Overvej dog altid om lægen kan klare problemet, inden du henvender dig til skadestuen.

Bornholms Hospital
Skadestuen
Ullasvej 8
Indgang B
3700 Rønne

Telefon: 38 67 00 00
Åbent hele døgnet


Henvendelse skal ske i receptionen. Mellem kl. 22-08 er der en klokke, som du skal ringe på, hvorved du lukkes ind i venteværelset. Umiddelbart efter ankomst vil du blive kontaktet af en sygeplejerske, der vil vurdere skadens omfang og hvor hurtigt skaden kræver behandling.

Husk altid at have dit sygesikringskort parat, og også gerne dit vaccinationskort. Husk også at oplyse om evt. forbrug af medicin og andet, der er relevant i forhold til din henvendelse.

Det er ikke tilladt at bruge mobiltelefon på skadestuen, men der er en mønttelefon i venteværelset, der kan benyttes.

Alarmcentralen
Hvis der er brug for akut hjælp ringes 112, som er en alarmcentral. Her vil man vurdere, om der evt. er brug for en ambulance, brand- og redningskøretøjer og/eller politi.

Kontaktoplysninger til Bornholms Hospital:

Bornholms Hospital
Ullasvej 8
DK-3700 Rønne

Telefon +45 38 67 00 00
Mail      bornholmshospital@regionh.dk





Østerlars Kirke - rundkirker på BornholmØsterlars kirke, der i middelalderen var indviet til Skt. Laurentius, er den største af Bornholms fire rundkirker og en af Bornholms mest besøgte seværdigheder. Man mener, at kirken, der er bygget af rå kløvede kampesten, blev opført ca. år 1150. Læs mere her om rundkirker
Almindingen - EkkodalenAlmindingen er en af danmarks største skove og ligger midt på Bornholm. Almindingen betyder "Alle mands eje" og kommer sig af, at Almindingen tidligere blev brugt som fællesareal for alle bønderne i området, hvor kreaturer fik lov at græsse. Læs mere her om Almindingen
Hammershus - BornholmHammershus er Nordeuropas største borgruin og også Bornholms mest besøgte attraktion. Hammershus er beliggende på en klippeknude, og hæver sig derfor storslået 74 meter over havet med stejle klipper ud mod Østersøen. Læs mere her om Hammershus