Hjorths Fabrik, Bornholms Keramikmuseum med bornholmske kunstnere

Hjorths Fabrik er en underafdeling til Bornholms Museum og er beliggende Krystalgade 5 i Rønne.

Hjorths Fabrik blev grundlagt af Lauritz Hjorth i 1859 i Østergade i Lauritz Hjorths forældres hus. Salget gik godt, og i 1862 flyttede han til Krystalgade til en egentlig fabrik, hvor den fortsat ligger.

Lauritz Hjorth blev udlært pottemager i Rønne og modtog mange fine præmier på udstillinger rundt om i verden.

I 1912 overtog de 2 sønner Hans og Peter Hjorth fabrikken og også Hans Hjorth modtog adskellige præmier for sit stentøj. I 1993 blev fabrikken til museum, men fabrikken havde indtil da været i familien Hjorths besidelse, idet 4. generation og de 2 søstre Ulla og Marie Hjorth drev fabrikken frem til åbningen af museet.

På museet kan man finde samlinger af forskellige bornholmske kunstnere men også samlinger fra Hjorths produktion, der er kendt for det gråbrune stentøj. Det findes bl.a. som vaser, krukker, fade og opsatser.

I højsæsonen (juli og august) er der dagligt guidede ture rundt på fabrikken. Læs mere om museet og aktuelle udstillinger på deres hjemmeside Hjorths Museum

Til museet hører også en butik, hvor man kan købe forskelligt stentøj, herunder unika. 





Østerlars Kirke - rundkirker på BornholmØsterlars kirke, der i middelalderen var indviet til Skt. Laurentius, er den største af Bornholms fire rundkirker og en af Bornholms mest besøgte seværdigheder. Man mener, at kirken, der er bygget af rå kløvede kampesten, blev opført ca. år 1150. Læs mere her om rundkirker
Almindingen - EkkodalenAlmindingen er en af danmarks største skove og ligger midt på Bornholm. Almindingen betyder "Alle mands eje" og kommer sig af, at Almindingen tidligere blev brugt som fællesareal for alle bønderne i området, hvor kreaturer fik lov at græsse. Læs mere her om Almindingen
Hammershus - BornholmHammershus er Nordeuropas største borgruin og også Bornholms mest besøgte attraktion. Hammershus er beliggende på en klippeknude, og hæver sig derfor storslået 74 meter over havet med stejle klipper ud mod Østersøen. Læs mere her om Hammershus