Shopping / indkøb på Bornholm - indkøbscenter, guldsmede, glaspusterier, tøj m.v.

Der er mange muligheder for at shoppe gode varer med hjem fra ferien på Bornholm. Indenfor bl.a. tøj, smykker, kunsthåndværk og glaskunst kan Bornholm tilbyde noget helt unikt.

Derudover er der de mange souvenirs og andre skæve og sjove varer, målrettet turister.

I Rønne finder man den største koncentration af butikker og også øens eneste indkøbscenter, Snellemark Centret. I Snellemark Centret er der kendte butikskæder, herunder en del tøj- og skobutikker, bl.a. H&M og Kvickly. Øvrige butikker i Rønne er primært beliggende i centrum med torvet og gågaden. Her er der traditionelle butikker som Matas, Bog og Idé, BR legetøj, Netto og Skoringen for blot at nævne nogle af dem.

Tøj
En meget stor men samtidig hyggelig tøjbutik finder man hos Pia Stærmose i Boderne lidt syd for Rønne. Her kan man købe en lang række kendte danske og udenlandske mærkevarer. Butikken er indrettet i gamle charmerende bygninger, og derudover er der opsat et stort telt, hvor der sælges tøj til stærkt nedsatte priser. Butikken har åbent hver dag hele året fra kl. 10.00 til kl. 18.00.

Guldsmede
Af guldsmede kan nævnes Sebastian Frost, der har en lille hyggelig butik helt nede ved havnen i Listed. Alene beliggenheden gør butikken værd at besøge, men derudover leverer Sebastian Frost nogle fantastiske smykker, med vægt på perler og diamanter. Hvert smykke er helt unikt, og den høje kvalitet bevirker at smykkerne ligger i den dyre ende af prisskalaen. Sebastian Frost er bl.a. kendt for sine "Floating Diamonds" - et design hvor diamanten kan bevæge sig.

Ud over Sebastian Frost er der i hyggelige Svaneke også en dygtig smykkedesigner, Carmen Ekvall. Her er der butik og værksted, og Carmen Ekvall leverer ligeledes smykker i den dyre ende, men af høj kvalitet. Carmen Ekvall har bl.a. lanceret en casual-kollektion samt en meget eksklusiv kollektion "de luxe-kollektionen".

Glaspusterier
Der ligger flere glaspusterier på Bornholm, bl.a. Pernille Bülow glas, der er beliggende i Svaneke. Her kan man købe mundblæste glasvarer i høj kvalitet, og ind imellem kan man se, hvordan glas bliver til i det åbne værksted i glaspusteriet, der ligger i samme bygning som butikken. Her er der også mulighed for at designe sit eget smykke.

Derudover kan nævnes Baltic Sea Glass, der ligger helt ud til vandet lidt uden for Gudhjem. Her er der både butik og udstilling.

Gammeldags Købmandsbutik
I Svaneke ligger der en gammeldags købmandsbutik, som absolut er et besøg værd. I butikken er der mange sjove ting fra gamle dage, herunder gammeldags dåser, slik og meget andet. Og så er der naturligvis et gammeldags kasseapparat, der benyttes i butikken.

Bornholmske specialiteter
Bornholm er et mekka i specialiteter på gourmet-siden. Mange delikate fødevarer produceres på Bornholm. Du finder et udpluk under Bornholmske specialiteter





Østerlars Kirke - rundkirker på BornholmØsterlars kirke, der i middelalderen var indviet til Skt. Laurentius, er den største af Bornholms fire rundkirker og en af Bornholms mest besøgte seværdigheder. Man mener, at kirken, der er bygget af rå kløvede kampesten, blev opført ca. år 1150. Læs mere her om rundkirker
Almindingen - EkkodalenAlmindingen er en af danmarks største skove og ligger midt på Bornholm. Almindingen betyder "Alle mands eje" og kommer sig af, at Almindingen tidligere blev brugt som fællesareal for alle bønderne i området, hvor kreaturer fik lov at græsse. Læs mere her om Almindingen
Hammershus - BornholmHammershus er Nordeuropas største borgruin og også Bornholms mest besøgte attraktion. Hammershus er beliggende på en klippeknude, og hæver sig derfor storslået 74 meter over havet med stejle klipper ud mod Østersøen. Læs mere her om Hammershus